Har I brug for en ekstra People-Person?

Kvinde med brunt, krøllet hår iført en pink blazer og sort T-shirt med hvid og pink tekst, sidder foran en pink baggrund, smilende og ser direkte i kameraet.

Jeg hjælper virksomheder, når der er behov for erfaren sparring eller nogen, der kan tage fat i en konkret HR-opgave.

Hvornår giver det mening at tage fat i mig?

Typisk i de her tilfælde:

🧠 Vi mangler senior HR-kapacitet
En barsel, en ledig People-rolle, vækst, forandringer eller bare mere arbejde, end I lige har hænder til.

🧠 Vi har noget konkret, der skal løses
Et HR-projekt, en organisationsændring, processer, der skal bygges, eller noget andet, der bliver ved med at stå på to-do-listen.

🧠 En leder har brug for kvalificeret HR-sparring
Medarbejdersager, HR-jura, performance, sygefravær, konflikter eller bare en situation, hvor Google ikke rigtig er den bedste HR Business Partner.

🧠 Vi vil gerne være mere neuroinkluderende
Men helst på en måde, der faktisk ændrer noget – og ikke bare ender som endnu en hensigtserklæring.

🧠 Vores rekruttering trænger til et kritisk blik eller hjælpende hånd
Processen, kandidatoplevelsen, screening, afslag eller spørgsmålet om, hvem vi egentlig kommer til at sortere fra undervejs.

Jeg kan være med jer på flere måder


Nogle problemer kræver et par timers kvalificeret sparring.

Andre kræver, at jeg smøger ærmerne op og bliver hængende lidt længere.

  • Din eksterne HR/P&C person

    Der kan være behov for en midlertidig eller deltids HR/P&C i jeres virksomhed.

    Jeg har personalejura som fundament og som HR Partner og HR-direktør har jeg både haft drift og strategi under neglene.

    Jeg træder ind i organisationen i en periode eller et fast antal dage om måneden og fungerer som en del af holdet.

    Strategisk sparring, ledelsesstøtte…og ja, også det arbejde der faktisk skal laves.

    Eksempelvis:

    • HR-jura og medarbejdersager
    • Sparring med ledere
    • People-strategi og prioritering
    • HR-processer og drift
    • Organisationsændringer
    • Ledelse eller støtte af People-funktionen

  • HR Projekter

    Når noget skal fra “vi burde” til “det er gjort”.

    Jeg kan drive eller hjælpe med konkrete People-projekter.

    Eksempelvis:

    • Løngennemsigtighed
    • Leder- og teamudvikling
    • Rekrutteringsprocesser
    • kandidat- og medarbejderoplevelse
    • Onboarding
    • Administrative HR-processer og policies
    • Organisations- og kulturprojekter
    • Neuroinklusion

  • Sparring & rågivning

    Når I ikke nødvendigvis mangler hænder, men et ekstra hoved.

    Jeg sparrer med ledere og People-professionelle.

    Eksempelvis:

    • HR-jura og medarbejdersager
    • ledelse og performance
    • organisation og forandringer
    • People-prioriteringer
    • Rekruttering
    • Neurodivergent arbejdsliv

People Person + Jurist + Krøllet hjerne =
ret awesome

Jeg har arbejdet med People & Culture det meste af mit arbejdsliv og har både HR-juraen, ledererfaringen og den praktiske HR med mig.

Jeg har selv siddet på den anden side af bordet og haft brug for HR-løsninger, der kunne fungere mandag morgen og ikke kun se lækre ud på en slide.

Samtidig fungerer min egen hjerne ikke helt gennemsnitligt.

Det betyder blandt andet, at jeg er god til at undres og spørge:

“Hvorfor gør vi egentlig sådan?”

Ikke fordi alt skal laves om. Langt fra.

Men fordi “sådan plejer vi” sjældent er et særlig godt argument. Et jeg desværre hører alt for tit.

Rekruttering kan også gøres lidt anderledes

Jeg har arbejdet indgående med rekruttering – og været med til at vende en traditionel rekrutteringsproces temmelig grundigt på hovedet.
I behøver ikke at vende det hele på hovedet. Jeg kan hjælpe jer med at designe og forbedre det, der sker fra behovet opstår, til den sidste kandidat har fået svar…. og sikre, at I får tiltrukket de helt rigtige kollegaer til jeres organisation.

💚 Hvem får vi (ikke) øje på?
💚 Hvem sorterer vi fra?
💚 Hvad beder vi kandidaterne om – og hvorfor?
💚 Og hvad sker der med de mennesker, vi ikke ansætter?

Det kan handle om hele processen eller om noget meget konkret som screening, kandidatoplevelse og ordentlig afslagshåndtering.

Jeg laver ikke traditionel search/headhunting, men jeg driver gerne jeres rekrutteringsproces, så I kan bruge krudt på andre ting.

Neuroinklusion skal kunne fungere i den virkelige verden

Flere organisationer vil gerne blive bedre til neurodiversitet og inklusion - med god grund!

Jeg hjælper med at omsætte intentionerne til noget konkret: rekruttering, onboarding, ledelse, kommunikation, rammer, individuelle behov og de systemer, vi forventer, at mennesker fungerer i.

Jeg kommer både med HR- og ledelsesperspektivet og med egne erfaringer som sendiagnosticeret ADHD’er og autist.

Det gør ikke, at jeg kan tale på vegne af alle neurodivergente. Langt fra. Vi er ligeså forskellige som alle andre.

Men jeg kan hjælpe jer med at blive klædt på til at forstå, hvad der kan være på spil, og hvordan I taler bedre kan skabe en arbejdsplads, der fungerer for flere.

Skal jeg hellere komme og levere inspiration og indsigt?

Jeg holder også oplæg og workshops om blandt andet neurodivergens, anderledes rekruttering, arbejdsliv og LinkedIn.

Faglighed, personlige erfaringer og konkrete ting at tale videre om bagefter.

Se mine oplæg →

Lyder det som noget for jer og jeres organisation?

Tag fat i mig, hvis I vil høre mere eller have et konkret tilbud