Du er ikke problemet
Du behøver ikke lave om på dig selv for at få
arbejdslivet eller jobsøgningen til at fungere.
Måske du kan genkende det her?
Du ved, at du er awesome og kompetent. Du har noget på hjerte og en masse at byde ind med.
Men alligevel er det som om, at du altid får et “nej tak” af virksomhederne eller ikke helt kan finde et sted, hvor du trives.
Måske:
er du træt af at skrive “målrettede” CV’er og ansøgninger, der ikke føles som dig
er samtaler svære at navigere i
ender du med at tilpasse dig for meget – eller trække dig helt
er du i tvivl om, hvilken retning, der faktisk “makes you tick”
Jeg forstår dig godt. Virkelig!
At finde sin plads i arbejdslivet kan sgu være svært.
Det hjælper ikke, at jobsøgning lige nu føles mere som et tilfældigt spil ludo, hvor du ikke aner, om du slår en globus.
Ofte bliver du bare slået hjem uden at blive klogere.
Jeg vil gerne være din wing-person, der hjælper dig med at slå flere globusser i jobsøgningsludo eller hjælper dig med at finde ud af, hvordan du kan trives endnu bedre.
Jeg kender de usynlige regler
Jeg har siddet på den anden side af bordet i et utal af processer og været med til at ansætte en masse skønne kollegaer.
Jeg ved, hvad der bliver kigget efter.
Og jeg ved også, hvor meget der bliver misforstået undervejs:
💚 når du søger job
💚 prøver at finde din retning
💚 forsøger at få hverdagen til at fungere
For reglerne er ofte ikke tydelige og klare.
Mange oplever, at de kæmper med at komme i mål og skal slå knuder på sig selv, da de ikke passer ind i måden, vi forventer, man skal præsentere sig selv på.
Det er dér, jeg arbejder.
Vi finder sammen en måde, hvor du kan skabe et arbejdsliv, der passer bedre til dig… og lande et nice job - uden at miste dig selv og gå kold i processen.
Sådan kan jeg hjælpe
-
1:1 Pick my Brain
En online samtale af en times varighed, hvor vi tager fat i det, der fylder mest for dig lige nu.
Det kan være retning, netværk, LinkedIn… you name it
Pris 1.500 inkl. moms
-
Forløb
Et forløb på 4 uger, hvor vi arbejder mere i dybden med din situation.
Vi finder retning og skaber en måde at gå til jobsøgning, der passer til dig.
Typisk 5.000 kr. inkl. moms
-
CV og ansøgning
Sparring på dit CV og ansøgninger - med fokus på at få dig til at shine endnu mere.
Du får konkret feedback og hjælp til at få dine erfaringer og motivation til et hænge sammen på en måde, der giver mening for modtageren… men uden at du mister dig selv.
Fra 2.500 kr. inkl moms
Er du blevet opsagt?
eller står du midt i et jobskifte?
En opsigelse kan sætte meget i gang. Uanset om du var glad for dit job eller ej, gør en opsigelse møghamrende ondt. Been there!
Her kan et individuelt karriere- eller outplacementforløb give dig både et sted at lande og en konkret vej frem.
Vi arbejder med din situation, din retning og de helt praktiske dele af at komme videre: CV, ansøgning, LinkedIn, jobsamtaler og det at finde et job, der faktisk passer til dig.
Nogle arbejdsgivere tilbyder støtte til karriererådgivning eller outplacement ved opsigelse. Hvis du har mulighed for frit valg af leverandør, kan du vælge PoppingMind.
Sådan foregår det
Vi tager udgangspunkt i dig og din situation. Jeg kører ikke med one size fits all og faste pakkeforløb, du skal presses ind i.
Det kan være en enkelt samtale, et kort forløb eller løbende sparring.
Hvis du er mest til, at vi klarer det på mail med kommentarer i dine filer, så gør vi det.
Ellers er et onlinemøde min go-to.
Mit ypperste mål er, at du føler dig bedre klædt på, får struktur og motivationen til at nå i mål med at lande på den helt rette jobhylde.
Det her siger andre om mig…
-
"Jeg havde egentlig styr på strukturen, men det kan stadig være krævende at være jobsøgende med ADHD. Julie skabte en ramme, der gav ro og overblik – og hendes støtte gjorde en tydelig forskel"
Oscar
-
En stærk sparringspartner og et helt fantastisk heppekor! Julie er utrolig dygtig og formår virkelig at se mig som menneske midt i en (hård) rekrutteringsjungle. Det bedste, jeg gjorde for mig selv, var at lægge en plan sammen med Julie - en plan, der optimerede mit CV og gjorde mine ansøgninger skarpe og kreative. Samtidig var hun helt eminent til at give mig skubbet, så LinkedIn blev en aktiv del af strategien.
Mette
Nysgerrig på et samarbejde?
Du behøver ikke at have styr på det hele. Du må også gerne være lidt træt af det hele. No worries.
Vi finder ud af det sammen!
Book gratis 25 minutter i min kalender for at blive klogere på, om et samarbejde vil give mening for dig. No strings attached!
Hvis du er mere til mail, så sender du mig bare sådan en.